Belysning
Skal belysningsanlægget i en bygning renoveres eller overvejes ny vej- og stibelysning?
Så kan EMOFyn bistå med uvildig rådgivning og beregninger.
Udvikling
Udviklingen går hurtig. Især indenfor lyskildernes energieffektivitet og ikke mindst farvegengivelse er der de senere år sket rigtig meget. Og det er ikke nødvendigvis de største og mest veletablerede producenter, der leverer den bedste kvalitet i forhold til prisen.
Lyskvalitet
Lyset skal lyse, hvor det er nødvendigt og ingen andre steder. Derfor stilles der ud over krav til lysniveau også krav til begrænsning af blænding. Desuden ses eksempler på ny vej- og stibelysning, hvor lyset falder udenfor det område, som skal være oplyst. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Rådgivning og beregning
EMOFyn har mange års erfaring med renovering af belysningsanlæg. På den baggrund kan EMOFyn tilbyde uvildig rådgivning om såvel renovering som nyetablering af lysanlæg. Desuden kan EMOFyn tilbyde beregninger udført med det professionelle program DIALux.
Kontakt
Kontakt Kim Jørgensen direkte på tlf. 25 79 29 50
eller via kontaktformularen her