SparEnergi skriver om julebelysning….

EMOFyn - uvildig og uafhængig energirådgivning

SparEnergi skriver om julebelysning….

14. december 2017 LED belysning 0
Julebelysning

Julebelysning: LED lyskæders holdbarhed

På SparEnergis hjemmeside kan du læse lidt om julebelysning: https://sparenergi.dk/forbruger/el/belysning/julelys.

Der er ikke så meget nyt i, at vi kan spare penge og el ved at anvende LED julebelysning i forhold til julebelysning med glødepærer. Dog har vi som forbrugere en udfordring med holdbarheden af LED lyskæder. I indlægget hos SparEnergi fremgår det, at LED holder længere end glødepærer. Det er også korrekt, når det drejer sig om den enkelte lyskilde (pære). Problemet er, at vi som forbrugere nok går efter de billigere løsninger (det gør jeg selv). Og jeg har set rigtig mange defekte LED julelyskæder. Der sker det, at der efterhånden trænger fugt ind til den enkelte lysdiode. Herved korroderer (ruster) lysdiodens ben, så det til sidst knækker ved den mindste berøring. Et enkelt knækket ben på en lysdiode betyder ofte, at en sektion af lyskæden ikke lyser. Jeg har selv forsøgt at reparere disse fejl, men det er ikke muligt, fordi benene ofte knækker helt oppe ved selve lysdioden, så der ikke er materiale tilbage at arbejde med. Derfor er mit eneste råd: Gem kvitteringen, så du har mulighed for at reklamere over lyskæden, hvis den bliver defekt indenfor garantiperioden.

Rigtig god julehygge

Kim Jørgensen